De4 plus1


Inger Lut Debois

Inger Lut Debois, Eva Weis Bentzon, Pernille Clausen, Elisabeth Bergsøe, Jette Debois.

De fire førstnævnte kunstnere udstillede i flere år som gruppen ”De 4”. Bent Petersen fra North Gallery skrev til en udstilling ”... De fire kunstnere supplerer, kompletterer og perspektiverer hinanden til glæde for både sig selv, hinanden og publikum.” Efterladte værker af Inger Lut Debois er med og udstillingen viser tillige værker af hendes datter Jette Debois.

Elisabeth Bergsøe, født i 1953, er mangeårigt medlem af Corner. Hun debuterede i 1981 på Charlottenborgs Forårsudstilling.

Eva Weis Bentzon, født 1944, er kendt af medlemmerne for medlemsgaven 1984 ”Kristi Tornekrone” samt som udstiller i 1984 og 2016. Hun var med på Kvindeudstillingen på Charlottenborg i 1975.

Pernille Clausen, født 1945, er medlem i Kvindelige Kunstneres Samfund og deltog i Kvindeudstillingen på Charlottenborg i 1975.

Inger Lut Debois, 1931-2015, er nok kendt for sin udsmykning af IC3-toget ”Thyra Danebod” i 1992. Hun debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1960.

Jette Debois, født 1956, debuterede på Charlotteborgs Forårsudstilling i 1977. Hun var gæst hos Koloristerne i 1996 og 97 samt medlem af Vrå-udstillingen siden 1994. Alle kunstnerne har gennem årene deltaget i utallige udstillinger alene eller i gruppe. De har udført udsmykninger og modtaget legater m.m. – se mere i materialet på udstillingen.

Filer til download:
De4 plus1 Invitation (.pdf)