Medlemsgaven 2020/21

Medlemsgaven 2020 (sæson 2020/21) et litografi efter eget valg udført af Claus Bojesen, medlem af kunstnersammenslutningen PRO. Gaven kan afhentes efter nærmere aftale, når kontingent er betalt.

Claus Bojesen
Kunstneren er født i 1948 og uddannet på Harald Isensteins Malerskole i 5 år i begyndelsen af 1960’erne samt fra Kunstakademiets Arkitektskole 1968-72. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) i 1971, Charlottenborgs Forårsudstilling 1972-73 og Charlottenborgs Efterårsudstilling 1973 samt på Kunstnernes Påskeudstilling (KP) 1973. Claus Bojesen har deltaget i flere forskellige kunstnergrupper GYRR 1974-86, Passepartout 1978-90, Pro fra 1973, som han i Korsør Kunstforening regi sidst udstillede med i 2018 i Kongegaarden. Han er medlem af Kunstnersamfundet og BKF, var med i Statens Kunstfonds lagatudvalg 1984-86, Claus Bojesen er bl.a. repræsenteret på Kastrupgårdsamlingen, Århus Kunstmuseum, Hjørring Museum, Malmø museum og Pinakoteka i Cuneo i Italien.

Kunstneren har haft talrige separat-udstillinger bl.a. i Galleri Passepartout, Galleri Torso, Galleri Moderne, Origrafica, Galleria d 'arte moderne i Genua, Basel kunstmesse 1984 og Grand Palais i Paris med Figuration.

Claus Bojesen begyndte som surrealist med udstillinger i Galleri Passepartout og Galleri Torso, Virtus Schade skrev i 1979 en monografi om den unge maler; Utopia, Gennem 10 år udstillede Bojesen på Gruppe Gyrrs tema udstillinger og et stilskifte var på vej. I 1983 tog Bojesen til Nord Italien for at male, udstille og lave keramik og en lang rejse til Øst/Tyrkiet gav udslaget. Det blev nu det ornamentale flade maleri der interesserede ham. (Fra monografien: Claus Bojesen - Den orientalske Rebus, af FR.Th Issachsson).

Se mere i Weilbach Dansk Kunstnerleksikon (www.kid.dk) og www.bojesenkunst.dk og facebook.