Nana Nissen, væver og Jørgen Karlsen, glas
Fernisering søndag d. 31. oktober 2010 kl. 15:00
Fernisering ved tidligere museumsinspektør på Kunstindustrimuseet, Jørgen Schou Christensen
Udstilingen er arrangeret af Korsør Kunstforening
Nana Nissen: I 50 år har jeg vævet egne design på min vævestue. Det har hovedsagligt været gobeliner (billedtæpper), samt gulvtæpper. Min motivverden har skifter mellem naturalistisk og konkret. På udstillingen vil jeg vise eksembler på begge dele.
Jørgen Karlsen: Jeg arbejder med ovnformet glas, d.v.s. planglas (vinduesglas), som bliver formet over en form af ildfast materiale, i en ovn ved omkring 750 - 800 c. Ved denne temperatur bliver glasset blødt og føjeligt, -det passer sig til formen. Ved de samme temperaturer kan jeg smelte 2 eller flere lag glas sammen, stadigvæk i eller på en form. Teknikken kaldes laminering.
Med det skulpturelle arbejde er det mere kompliceret, idet jeg her former mange små stykker glas, som herefter bliver slebet på en side som derefter kan klæbes op på en glasplade. Mange stykker glas ved siden af hinanden, bliver til en volymen, -en fom som viser sig at kunne samle og indeholde lyset fra omgivelserne.
Lyset fra solen bevæger sig, - skulpturen skifter karakter!