Tidligere Udstillere
Signs are Science
Værker af den tjekkiske kunstner
Jirí Bartuneck.
Kongegaarden, Korsør 3.-26. August.
Åbent daglig kl. 10-16
Onsdag dog kl. 10-20
Download katalog og prisliste i pdf-format.
Udstillingen SIGNS ARE SCIENCE (tegn er videnskab) af kunstneren Jirí Bartunek - der arbejder i kunstnercirklen 'Ústí artistic circle' fra byen Ústí nad Labem i tjekkiet - er en retrospektiv samling af arbejder fra perioden 1993 til 2002. Denne udstilling gør os opmærksom på de specielle (men ikke generelle!) kendetegn ved Bartuneks produktion: den tvedelte præsentations natur i form af reduktion og 'objekt-orienterede' udtryk samt 'citater' fra konventionelt kendte tegn og symboler i enkelte billeder og hele serier.
Konstant eksperimenteren med materialer er karakteristisk for Bartuneks artefakter: arbejderne indeholder naturlige så vel som kunstige materialer (hestehår, voks, applikationer) og som grunden, lærred, krydsfiner eller sammensyet stof. Den eneste konservatisme kan måske kun spores i det faktum at kunstneren, med enkelte undtagelser, er forblevet tro mod det traditionelle firkantede billedformat. Hvad indholdet angår - i den omtalte periode har Bartunek flyttet sig fra den 'personlige mytologi' hvori han konfronterer intime impulser med en universel række af begivenheder til med skarp kunstnerisk kløgt at reflektere satirisk over relationen mellem mand og kvinde samt kærligheden og samfundet og endnu videre til deklareret politisk og social kritik, hvormed han også udtrykker sin mening om offentlighedens forhold til moderne og nutidig kunst. Hvad formen angår - kunstneren har forladt sin subjektivt farvede, disharmoniske og dramatiske stil til fordel for et mere klart og gennemsigtigt udtryk, hvorved han tangerer uinteressante og 'objektive' skiltemalerers udtryk. Arbejdet i serier og variationen af disse kommer bliver fremhævet i valget og gentagelsen af temaer (kvinde og mand, kærlighed og samfundet, et kunstværks originalitet, bekymrende reflektioner over samfundets holdning til nutidig kunst, osv.) og i politiske, ideologiske og sociale tegn og symboler.
Et bemærkelsesværdigt princip i Bartuneks arbejder er 'temaet' i grænselandet mellem form og indhold. - en slags 'intertekstualitet' som kunstneren bruger som talerør for sine kommentarer om kunsten fra dens klassiske form til dens moderne og nutidige form.
Kurator Jaroslav Balvin J.