Medlemsbrev marts 2002
Fernisering lørdag den 6. april kl. 14. - Kongegaarden
Preben Køie-Nielsen - skulptur. maleri - tegning
Foreningen præsenterer en udstilling med efterladte værker.
Lone Køie-Nielsen vil være tilstede.
Se vedlagte folder.
Påsken
Udstillingen med Reiko Tanges spændende malerier og skrifttegn kan ses i påsken frem til og med den 1. april.
Køb kunst på udstillingerne
Ved denne lejlighed skal erindres om, at de fleste af foreningens udstillinger er salgsudstillinger, og de fleste værker er til salg. På udstillinger fra Sammenslurningen af Danske Kunstforeninger gives der sædvanligvis 10 % rabat til medlemmer, hvilket er lig med foreningens salgsprovision. På de øvrige indbudte udstillinger beregner foreningen sig ingen salgsprovision, hvorfor vi ikke kan give rabat medmindre kunstneren vil det. Priserne er imidlertid ofte i relation til, at der ikke skal betales provision.
Udflugt den 9. maj (Kristi Himmelfartsdag) til billedhuggeren Rudolph Tegners Museum i Hornbæk, den lidt miskendte skulptør, der selv byggede sit museum i et naturskønt område. Inden da vil vi på vejen aflægge et besøg på det lille nye Heerup Museum i Rødovre.
Pris: 130 kr. pr. person indbefattet entreer, transportbidrag og rundvisning i Tegners Museum.
Transporten foregår som samkøring i private biler, der afregnes 350 kr. pr. bil fra transportpuljen.
Tilmelding: senest 1. maj til Kongegaarden på tlf. 5837 7890 Med angivelse af om der stilles bil til rådighed og hvor mange ledige pladser der er eller om man ønsker transportplads.
Mad og drikkelse medbringes til en forhåbentlig dejlig solskinsdag i ”Sibirien” området omkring Tegners museum.
Afgang fra Korsør kl. 9.30,
Heerup Museet kl. 11-12,
Frokost ved Tegner Museet eller i skoven kl. 12-13.30.
Rundvisning på Tegners Museum kl. 13.30- ca.14.45
forventet hjemkomst ca. kl. 17.
Der er en flot udstilling i vente i Slagelse Kunstforening, Det røde tårn, fra Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger:
fernisering den 6. april kl. 12-14
Jenny Hansen - gobeliner, og Mogens Nielsen - oliemaleri.
Der er åbent torsdag-fredag kl. 16-18, lørdag kl. 12-14 og søndag kl. 14-16 frem til den 21.4.
Louisiana-billetter kan stadig købes i Kongegaarden for 40 kr. stk. af de medlemmer der endnu ikke har købt 2 stk. i denne sæson.
Rammer til medlemsgaven af Anni Rose er igen på lager til 80 kr./stk.
Med venlig hilsen for bestyrelsen
Finn Mikkelsen.