Medlemsbrev August/September 2004 | ||
Til alle medlemmer. Vedlagt medsendes indbydelse til fernisering lørdag den 4. september kl. 14 på udstillingen med Ib Eisners malerier. Desuden åbnes samtidig Isenstein-Samlingens udstilling i underetagen ”Modellen Hildegard Isenstein”. | ||
Der indkaldes hermed til generalforsamling Torsdag den 30. september kl. 19 i Kongegården, koncertsalen, Algade 25, Korsør. | ||
Dagsorden efter vedtægterne: | ||
1. | Valg af dirigent. | |
2. | Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. | |
3. | Regnskab for foreningens virksomhed i det forløbne år Regnskab for Korsør Kunstforenings Fond (”Kunstkassen”) Regnskabet for medlemsskoler (udgår på grund af udmeldelse af skolernes kunstforening) | |
4. | Fastsættelse af kontingent samt bestyrelsens forslag til aktiviteter for det kommende år. Bestyrelsen foreslår ændrede kontingentsatser for sæsonen 2004-2005: Personlige medlemmer 240 kr. (nu 220 kr.) Børn og skoleklasser 120 kr. (nu 110 kr.) Virksomheder og institutioner (med særlig service) 1300 kr. (nu 1200 kr.) | |
5. | Indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest ugedagen før (Alhøjvænget 31, 4220 Korsør) Bestyrelsen foreslår ændring af vedtægterne som følge af ophør i Skolernes Kunstforening: § 3 "…desuden optages skoler, ……" udgår, desuden er der følgeændringer i § 5 hvor sidste sætning udgår og i § 6 punkt 2, hvor "regnskabet for medlemsskoler" udgår. | |
6. | Valg af foreningens bestyrelsesmedlemmer, revisorer og suppleanter: Der skal vælges 4 medlemmer af bestyrelsen: Peder Skau, Helle Purup, Jens Sejr og Finn Mikkelsen afgår efter tur – alle er villige til genvalg. Der skal vælges 1 revisor: John Dyrby afgår efter tur. Der skal vælges 2 suppleanter. | |
7. | Eventuelt. | |
Efter generalforsamlingen vil der sædvanen tro være lodtrækning om enkelte grafiske blade, plakater og lignende. Der vil være mulighed for at forsyne sig med ældre udstillingskataloger m.v. Foreningen er vært ved lidt ost og rødvin eller lignende i Isenstein Galleriet. | ||
Grafikmappen vil kunne beses med henblik på køb. Rammer til plakaten for Kongegaarden og Korsør plakaten kan købes. | ||
Bestyrelsen beder venligst om at de få medlemmer, der ikke har afhentet eller modtaget medlemsgaven af Poul Janus Ipsen henvender sig snarest, da restoplaget vil blive afsat til anden side. | ||
På gensyn til ferniseringen og til en snak på generalforsamlingen om kunsten og kunstens resultater, muligheder og ideer i Korsør | ||
Med venlig hilsen for bestyrelsen Finn Mikkelsen, formand. |